Når man skal lave et broderikit for første gang kan det være svært at hvide hvilket motiv man skal vælge. Det er rart at det er overskueligt og nemt at gå til, for at første gang bliver en succes og at man ikke bliver skræmt væk af broderimønstret. Jeg har derfor skreven en lille guide her til hvad man kan kigge efter første gang man skal prøve kræfter af med et broderikit.
Gode broderimotiver for begynder
Første gang man skal prøve kræfter af med at brodere og endnu ikke ved om det er noget for en, kan det være en god ide at starte med et mindre broderi motiv. Inde på de forskellige produkter kan man læse målene på broderiet, men man kan ikke udelukkende kigge på dette, for der kan være forskel i hvor tæt der broderes.
Har broderiet fx et fuldt billede uden "luft huller" eller strækker broderiet sig uden at være helt fyldt ud? Dette kan have stor betydning i forhold til hvor lang tid det tager at brodere motivet samt hvor let det er at overskue mønstret. Kig derfor på hvor meget der skal broderes, når du skal vælge dit første broderikit.
Farver og overskuelighed for broderi begyndere
En anden ting der også er væselligt at kigge på første gang man skal prøve kræfter af med et broderikit, er farverne. Er der fx mange forskellige farver der kun broderes et kort stykke, skal du ofte skifte tråd. Dette kan virke mere forvirrende end hvis man modsat skal brodere et større områder med den samme farve. Ligeledes ser man også hurtigere en udviklingen på broderiet hvis man kan brodere større områder af gangen. Dette kan give en mere, gå på mod, da man ser hvor flot et broderi kan blive forholdsvis hurtigt, hvilket er super motiverende. Med større områder af samme farve bliver der desuden også nemmere at overskue mønstret.
En farve jeg vil anbefale at man prøver at undgå at have for meget af, på sit første broderibillede, er hvid. Ofte er stoffet der broderes på også hvid og dette gør at det kan være svært at se hvor man er kommet til og hvad der mangler at gøres. Dog er der broderimotiver hvor der kun er små områder hvor der er brug for hvid, hvor motivet stadig kan fungere til begyndere. Men alt dette afhænger selvfølgelig af hvor gode øjne du har.
Mit første broderi
Mit første broderi var "Hede Lyng" fra Haandarbejdets fremme. Jeg havde over en periode kigget rundt på nettet efter noget der faldt i min interesse, og i en tid kunne jeg ikke helt beslutte mig om jeg ville prøve kræfter med det at brodere eller ej. Jeg udskød det derfor nogen gange, inden jeg endte med at købe et, for det krævede jo lige at jeg skulle sætte mig ind i hvordan man broder.
I alle broderikit er der en vejledning til hvordan man broder, men jeg kunne dog ikke lade vær med også lige at søge på YouTube som har en masse gode introvideoer. Jeg gjorde det for at sikre mig hvordan man starter og slutter et broderi, så man sikre sig at tråden ikke går op. Efter jeg havde set en video, så hjalp mig til at turer at købe mit første broderi og dermed kaste mig ud i det - og jeg har ikke set mig tilbage siden.
Så hvad venter du på? Det er bare med at komme i gang og når du først har fundet modellen for at brodere, kører hænderne og de små krydser mens du hygger med en film, podcast, musik eller bare lader tankerne flyde mens det skønneste billede dannes mellem dine hænder - God broderings lyst
Kreative hilsner Silje